Velkommen til Fru Valentins nye blog! Jeg har selv stor glæde af at se hvad andre laver og henter meget inspiration på andres blogs. Derfor har jeg besluttet at give lidt tilbage og vil på denne blog vise noget af det, jeg går og sysler med. Det vil være strik, hækling, tunesisk hækling, syning - og andre kreative sysler, som jeg finder på. Hvem ved - måske kan jeg inspirere andre.

Men bloggen er ikke min eneste debut - jeg har også haft debut som teststrikker :-) Garnituren har lavet en ny opskrift på en pigenederdel, som hun havde brug for hjælp til at få teststrikket. Så opskriften på Aurora nederdelen kom med på sommerferie. Det er en super sød nederdel med enkle, men fine detaljer, som er nemt strikket. Jeg har strikket den i str. 7-8 år i omkreds og 5-6 år i længde. Den vakte glæde hos modtageren, som allerede har ytret ønske om andre farver.

Af resterne hæklede jeg et gerbera hårbånd. Opskriften hertil er fra Drops.

 

 

Kommentarer (0)

Endnu ingen kommentarer

Opret kommentar

Vare tilføjet til ønskesedlen
Vare er tilføjet til sammenligning